Retur forside rejser


1960 Englændere besøger Jyderup (VVF)

Englændere betaget af Jyderup-egnen
15 unge medlemmer af World Friendship ferierer i Jyderup og Mørkøv
I søndags kom 15 unge englændere, medlemmer af Verdens Venskabsforbundet "World Friend Shop", til Jyderup og Mørkøv, hvor de skal opholde sig i ca. 14 dage.
To bor hos fru Agnes Thastum Sørensen, Søbæksvej, og følgende har hver én;
autoforhandler Lars Jensen, isenkræmmer Gylling-Folkmann, vulkanisør Holger Hansen, vognmand Peter Hansen, boghandler Søvndahl-Petersen
og gdr. Ingvar Andersen, "Æblekærgård".
Lederen bor hos lærer ved Jyderup Realskole, Hjort Olsen og frue, Knabstrup, og resten bor i Mørkøv.
Gensidig sprogbelæring
fru Agnes Thastum Sørensen er, som bekendt, engelsklærerinde ved Jyderup Realskole,
og hos de øvrige værter er der børn, som er elever på realskolen og kendt med det engelske sprog, således at de kan tale med deres gæster og få opfrisket deres egne sprogkundskaber.
Samtidig er englænderne ivrige efter at lære dansk, fortæller fru Agnes Thastum Sørensen, og det kan således blive til gensidig gavn.
Mange udflugter
Englænderne er begejstrede for Jyderup-egnen og i øvrigt for alt hvad de har set.
Med deres værter har de været på mange ture i omegnen, og desuden på fælles udflugter i Kr. Nielsen bus.
Bl.a. har man besøgt Trelleborg og Reersø. I dag besøger man Odsherreds seværdigheder, og der er meget andet på programmet.
På tirsdag er planlagt en tur til kongens historiske møller samt til Kalundborg.
Fredag morgen kører man til København, og det glæder de sig ikke mindst til.
Samtlige deltagere er fra distriktet omkring Kent.

Se også;
1961 England
1962 Genvisit fra England
1965 Genvisit fra England
1968 Genvisit fra England
1969 VVF
Kilde:
Kalundborg Folkeblad 12. august 1960, side 3; Englændere betaget af Jyderup egnen.


Sidst opdateret 29. januar 2015
©Jyderup Realskole